OM OS

Bona Fide Records blev etableret i 2003. I starten lavede vi udelukkende musikproduktion, men fra 2010 udvidede vi vores aktiviteter med udgivelse af musik. Vi er således en virksomhed med flere kasketter: musikproduktion – for artister, bands, forlag, teatre, virksomheder etc. – og pladeselskab – for artister og udgivelser, der passer på vores profil. Afdelingerne arbejder tæt sammen, men er i deres aktiviteter ikke afhængige af hinanden.

Musikproduktion

Bona Fide Records studiefaciliteter er opbygget som en “one-man-workstation”. Det er simpelt, men effektivt! Vores setup er velegnet til de fleste produktioner: lydredigering, komposition, programmering, miksning og alle former for “small scale” optagelser (som regel 1-3 kunstnere ad gangen), hvorimod store produktioner – såsom orkestre og store ensembler – normalt kræver eksterne faciliteter. Vi kan løse alle opgaver i samarbejde med vores samarbejdspartnere. Vi har også en mobil studie for ‘live’ optagelser og andre opgaver ‘on location’.

Vi laver alle former for musik- og lydproduktioner – fra installationskunst og abstrakte soundtracks til mere standard rock og pop produktioner. Dog er vores særlige specialer:

  • Kreativ produktion (og co-writing) – fra musikalsk idé til færdigt produkt for sangskrivere og udøvende kunstnere primært i genrerne af folk, rock og pop.
  • (Akustiske) live optagelser på små venues (caféer, spillesteder etc.) for bands og solister.

Vores kvalifikationer er baseret på mange års erfaring og vi går altid fuldt engageret til de opgaver vi arbejder med. Uanset om dit behov falder i kategorierne ovenfor eller ej, er du altid velkommen til at kontakte os med din forespørgsel.

Pladeselskab

Som pladeselskab arbejder vi bredt inden for mange genrer og musikalske udtryk, og vi udgiver musik for både børn og voksne. Centralt for profil er ønsket om at bidrage til øget bevidsthed, indsigt og udvikling i og mellem mennesker. Således er det udgivelsens budskab og vision – og ikke genre eller stil -, der danner baggrund for selskabets valg af udgivelser. Vores mission er:

” At gøre verden til et bedre sted at være – ved at udgive nærværende og aktuel musik, hvis formål er at skabe øget bevidsthed, indsigt og udvikling i og mellem mennesker.”

Vi er politisk, religiøst og ideologisk uafhængige og ‘den gode sag’ kan findes inden for mange områder – fx. bæredygtighed, miljø, spiritualitet, sociale formål og at skabe bånd på tværs af befolkningsgrupper og landegrænser. Kort sagt: Vi arbejder for en bedre verden i alle dets aspekter!

Vi er altid interesserede i nye, spændende musikprojekter, og hvis du ligger inde med et godt koncept eller de rigtige sange, er du meget velkommen til at henvende dig og høre hvad vi kan tilbyde dig.